Bør de danske store fonde indgå en aftale med professionshøjskolerne om, hvem der skal betale de indirekte meromkostninger ved fondsfinansieret forskning? Spørgsmålet har meldt sig, efter at en håndfuld af landets store fonde i efteråret indgik en aftale med universiteterne om den såkaldte overheadproblematik.
Professionshøjskolerne modtager nemlig også donationer til forskning, omend i mindre skala end på universiteterne. Derfor oplever de også problemet med udgifter til bygninger, administration og meget andet, hver gang skolerne tager imod finansiering til forskningsprojekter fra danske fonde.
Camilla Wang, forkvinde for Danske Professionshøjskoler og rektor på Professionshøjskolen Absalon, efterlyser således en lignende aftale med de fonde, som donerer forskningsmidler til professionshøjskolerne.
"Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi kiggede meget årvågent på den aftale. Det er nemlig præcis det problem, vi også støder ind i igen og igen; fondene vil gerne bevilge til et konkret projekt, men vil ofte ikke give tilskud til indirekte omkostninger," udtalte hun til Fundats i januar.
Trygfonden: Måske, efter grundig analyse
Og hos Trygfonden er man åben for dialog om en aftale, der går på tværs af fondene. Det fortæller forskningschef Anders Hede.
”Vi er bestemt positive over for en dialog med professionshøjskolerne, men det er en forudsætning for en eventuel aftale, at den hviler på en forudgående grundig analyse af spørgsmålet – og at der i givet fald bliver tale om en aftale, der går på tværs af fondene. Trygfonden er optaget af at samarbejde med og styrke professionshøjskoler, men vi er samtidig optaget af, at en eventuel aftale ikke indebærer uhensigtsmæssige incitamenter. Det er blandt andet derfor, en forudgående analyse er en forudsætning for at komme videre," skriver Anders Hede til Fundats.
"Det er også afgørende for os, at en eventuel aftale er operationel. Den skal være rimelig enkel og letforståelig. Den aftale, der er indgået mellem en række af vores kolleger i fondsverdenen og universiteterne, lever netop op til disse krav. Derfor har Trygfonden også besluttet at tiltræde denne aftale,” skriver Anders Hede.
Foruden Trygfonden, som altså har tiltrådt aftalen om universiteternes indirekte omkostninger, indgår de seks store fonde Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Carlsbergfondet, Velux Fonden, Lundbeckfonden og Leo Fondet i aftalen med Danske Universiteter.
Kan ikke umiddelbart overføres
Fundats har, på baggrund af input fra flere af professionshøjskolernes forskningschefer, kontaktet en række af de store donorer for at høre, om de er åbne for at indgå en aftale med landets professionshøjskoler om de indirekte meromkostninger ved fondsfinansieret forskning. Det gælder – foruden Trygfonden – Velux Fonden, Villum Fonden, Novo Nordisk Fonden og A.P. Møller Fonden.
De fleste steder bliver opfordringen taget imod med noget mere mådehold end hos Trygfonden.
Villum Fonden har "ikke nogen kommentarer til forslaget på nuværende tidspunkt," oplyser kommunikationskonsulent Lise Hammershøj.
Vi er bestemt positive over for en dialog med professionshøjskolerne, men det er en forudsætning for en eventuel aftale, at den hviler på en forudgående grundig analyse af spørgsmålet – og at der i givet fald bliver tale om en aftale, der går på tværs af fondene.
Anders Hede – forskningschef, Trygfonden
Velux Fonden er "åben for en dialog" med fondens samarbejdspartnere, lyder det i et skriftligt svar fra Trine Heidemann, chef for kommunikation og ledelsessekretariat, som samtidig påpeger, at aftalen med universiteterne næppe kan overføres direkte til professionshøjskolerne.
"Modellen bag vores aftale med universiteterne er resultatet af en lang, omfattende og detaljeret analyse af universitetsinstitutionernes særlige omkostningsstrukturer for at skabe den nødvendige transparens som grundlag for aftalen. Modellen kan derfor ikke umiddelbart overføres fra universitetsinstitutioner til professionshøjskoler eller andre typer af organisationer. Vores ønske er at støtte gennem en transparent omkostningsmodel i Velux Fondens bevillinger, og vi er åbne for en dialog med vores samarbejdspartnere," skriver hun.
A.P. Møller Fonden: Betaler ikke overhead
Hos Danske Professionshøjskoler er man da også opmærksom på, at aftalen mellem universiteter og fonde næppe kan overføres direkte til professionshøjskolerne.
Aftalen med universiteterne indebærer en fordelingsnøgle, hvormed fondene fremover betaler meromkostninger svarende til 250.000 kroner per projektansat videnskabeligt årsværk for naturvidenskab, sundhedsvidenskab og teknisk videnskab og 200.000 kroner per årsværk for humaniora, samfundsvidenskab, jura og teologi.
Fondene donerer omkring otte milliarder kroner årligt til danske universiteter, mens den eksterne finansiering fra virksomheder og fonde til professionshøjskolernes forsknings- og udviklingsaktiviteter beløber sig til omkring 186 millioner kroner. Det svarer til 48 procent af den samlede eksterne finansiering
"Vi er jo ikke i nærheden af volumen i de samlede fondsbevillinger, som universiteterne modtager," som Camilla Wang sagde i januar: "Men det er nærliggende at gå ud fra, at det procentvis ligger tæt på universiteternes udgifter til indirekte omkostninger. Det er jo samme type udgifter: Bygninger, skriveborde, varme, sygedage og den slags."
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi kiggede meget årvågent på den aftale. Det er nemlig præcis det problem, vi også støder ind i igen og igen; fondene vil gerne bevilge til et konkret projekt, men vil ofte ikke give tilskud til indirekte omkostninger.
Camilla Wang – forkvinde, Danske Professionshøjskoler
Hos Novo Nordisk Fonden har man ligesom hos Villum Fonden og Velux Fonden endnu ikke taget stilling til spørgsmålet om en aftale med professionshøjskolerne.
”En aftale med landets professionshøjskoler om indirekte omkostninger er ikke blevet drøftet," skriver Søren Nedergaard, vicedirektør i Novo Nordisk Fonden.
"Generelt kan vi sige, at vi har en god dialog med professionshøjskolerne om budgetter i de konkrete projekter, vi har med dem,” tilføjer han.
Og A.P. Møller Fonden er generelt ikke indstillet på at støtte meromkostninger, skriver kommunikationskonsulent Camilla C. Hermann på fondens vegne:
"A.P. Møller Fonden støtter som udgangspunkt ikke overheadudgifter og vurderer alle budgetposter i en ansøgning konkret i forhold til, om de er rimelige og relevante."
